Vi har julelukket fra den 23. dec. til og med 1. jan. 2025
Praefabrikerede Regnvandsmagasiner K

Brønshøj skole garderer sig mod fremtidens øgede nedbørsmængder!

Specialfremstillede vækstmedier til etablering af grønne anlæg, grønne tage og regnvandshåndtering i urbane miljøer

På Brønshøj skole har byggefirmaet Vesti Olsen & Hansen a/s lavet en gennemgribende renovering og udvidelse af skolens bygninger. Arbejdet udførtes med inspiration fra og i stærk kontakt med nærliggende grønne områder.

Regnvandshåndtering og klimasikring havde stor prioritet, da fremtidens voksende regnmængder, perioder med skybrud og voldsom regn vil give både oversvømmelser og dyre vandskader, hvis ikke regnvandet afledes eller tilbageholdes effektiv nok.

Man har derfor installeret hele seks af BG Millags S-MAG præfabrikerede opstuvningsmagasiner. Som det ses på billederne i galleriet og i filmen, bliver de færdige magasiner, der alle er produceret efter specialmål, produceret i Millags produktionshal og leveret direkte til byggepladsen.

Magasinerne sænkes ned i et hul, som kun er én meter bredere end selve magasinet. På den måde spares der meget tid på grave- og installationsarbejdet, da der skal flyttes markant mindre jord sammenlignet med traditionelle løsninger.

Regnvandsmagasinerne sluttes til skolens eksisterende afvandingssystem og sikrer hurtig, nem og effektiv regnvandshåndtering i tilfælde af skybrud, hvor regnvand fra skolens tage og befæstede arealer opstuves i magasinerne, inden det ledes til det offentlige kloaksystem.

Indpakning og transport af regnvandsmagasinet

Se hvordan det præfabrikerede regnvandsmagasin bliver pakket ind i en vandtæt EPDM membran, hvorefter det læsses på en lastbil og fragtes direkte til byggepladsen ved Brønshøj skole, hvor magasinerne løftes ned i hullet.

Galleri

Kontakt vores tekniske konsulenter